Da de gamle jordbær blev fræset om såede jeg honningurt som efterafgrøde. Det var i en tør periode, og der blev ikke vandet, så der gik laaaang tid inden der skete noget. Men omsider kom der noget op – stadigvæk sent, og jeg tvivlede stadig på, om de ville nå at komme til at blomstre i år.
Det viste sig, at det ville de – så nu har jeg et fantastisk bed med de mest fantastiske blomster.
Bierne er egentlig gjort klar til vinter – dvs. de er blevet behandlet mod varroamiden og har fået vinterfoder. Så de kan egentlig godt sætte sig i deres vinterklynge – dvs. den klump de sætter sig i om vinteren for at holde varmen – og holde fri.
Men et stykke med honningurt og en dag med solskinsvejr er åbenbart for fristende – så nu er der gang i flyvespalten, og bierne er ude for at hente den sidste sommer hjem.
Ude i bedet er der en travlhed og en summen som på en varm sommerdag, og det er helt fantastisk – faktisk er der så meget gang i den, at det ikke engang er svært at ‘fange’ to bier i samme blomsterstand. Der er også blevet plads til et par gæstearbejdere derude – her en humlebi af en slags og en svirreflue.
Fortsat god sommer derude 🙂