Efter stormen (som et eller andet fæ har fundet ud af absolut skulle have et navn – Bodil), så vores drivhus sådan her ud:
Det var nu ombygget til et drivhus for planter og mennesker med dværgvækst! Faktisk var det sådan, at det eneste, der holdt det oppe var den gode gamle gruekedel, som var stillet i vinterhi derinde:
Måske kunne det have været godt hvis vi havde taget beslutningen om at begynde at dyrke bonsai-træer eller dværgtimian!
Men sådan skulle det ikke være! Det gamle drivhus blev ryddet, glasskårene samlet op (en større opgave, som nok ikke er helt slut endnu), og et nyt drivhus i samme model (så jeg var sikker på at det passede til grunden) blev bestilt.
Efter en større genopbygningsindsats (og jeg skal love for at det er koldt at skrue små drivhusbolte udendørs i januar!) står der nu endelig et drivhus klar på grunden igen.
For at forsøge at sikre mod en gentagelse af ‘drivhustrætheden’ har jeg nu lavet nogle ekstra sikringer. Sidst skete der det, at skråstiverne trak boltene igennem aliuminiummet i bundrammen:
Heldigvis har fabrikanten også fundet ud af, at det var et punkt, som trængte til forstærkning, så den nye model er faktisk lidt forbedret netop der, hvor der er indsat en ekstra trekant til at holde på formerne:
Derudover har jeg indsat ekstra stivere og armeringsbånd, som forhåbentlig også er med til at holde på det hele. Så nu må vi håbe, at det nye drivhus kan holde i mange år fremover.
Og så er det ellers bare at vente på foråret – det må være lige om hjørnet!
PS: Note til mig selv: Kast ikke med sten!